Lider du af angst, stress, depression, usikkerhed, sociale problemer, eller bærer du rundt på en stor sorg? Så kan jeg hjælpe dig, og dette er kun nogle af de mange forskellige udfordringer og problematikker, som jeg kan hjælpe med. Det er en stor hjælp for mange at tale med en psykolog om de udfordringer, de har – måske vil det også være en stor hjælp for dig.
Om mig og min baggrund
Jeg har haft min egen praksis i København i mere end 20 år, og jeg har mange års erfaring som psykolog – både med korte og lange psykoterapeutiske forløb. Jeg er autoriseret privatpraktiserende Cand. Psych., og jeg holder til på Østerbro, hvor jeg tager imod klienter fra blandt andet Hellerup og hele Københavnsområdet. Desuden skal det nævnes, at jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening.
Jeg superviserer blandt andet andre psykologer og andre faggrupper som f.eks. undervisere og skuespillere. Jeg har tilbyder også undervisningsforløb i selvudvikling, naturoplevelser og drømmetydning.
Derudover er jeg medforfatter til bogen ”Fantasirejser – veje til erkendelse af virkelighedens helbred og mangfoldighed”, og jeg har i løbet af årene skrevet en række artikler om og undervist i psykologi i forbindelse med kunst.
Du kan læse mere om mig og min baggrund her
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Som psykolog tilbyder jeg blandt andet:
- Samtaleterapi med unge og voksne
- Lange psykoterapeutiske forløb med drømmearbejde
- Undervisning i psykologi
- Supervision
- Drømmetydning
- Psykoterapi
- Kognitiv terapi
Kognitiv terapi er en særlig virksom form for terapi i forbindelse med både angst og depression. Denne form for terapi handler om at arbejde med gamle og negative tanker og mønstre for at kunne vende dem til noget positivt.